For at starte et sted, så kan et samfund defineres således: ”samling af individer, som har organiseret sig i et fællesskab, hvori de i et eller andet omfang deler institutioner, kultur og/eller normer.” En meget simpel og ligetil definition der kan tolkes på mange måder. Den interessante forskel ligger i hvad der fokuseres på, er det på samlingen af individer eller er det på samlingen i et fællesskab? Det forekommer mig at der her ligger en stor del af forklaringen på vores to fløje i Danmark. Hvor de liberalkonservative højrefløj har sit fokus på individerne i samfundet, har den socialistiskdemokratiske sit fokus på fællesskabet. Det giver i sig selv en ideologisk konflikt, der er gået noget tabt i den senere tid.

Venstres Anders Fogh Rasmussen afblæste værdikampen og vandt sine valgsejre med et program der lagde sig tæt op af klassisk socialdemokratisk politik. Der blev talt om velfærdssamfund og om hvordan vi alle sammen i fællesskab skulle have mere for vores dyrt betalte skattekroner. Ikke desto mindre, tror jeg det står mange mennesker klart at dette blot var et skalkeskjul for at komme til magten med en liberalistisk minimalstat for øje. Det var ikke værdikampen der blev afblæst men ærligheden i politik.

For at vende tilbage til mit eget udgangspunkt, så synes jeg det er vigtigt at tænke lidt over og diskutere hvad det egentlig er for et samfund vi ønsker os. Er det et samfund der består af en samling individer, der hver er deres egen lykkes smed? Eller er det et fællesskab hvor vi sammen er stærkere og kan forbedre hinandens liv eksponentielt? Er det et samfund hvor enkeltindivider kan score kassen og klare sig exceptionelt godt? Eller er det et fællesskab hvor selv den laveste har det godt?

I øjeblikket har vi endnu engang et glimrende eksempel på hvorledes et individ styret samfund kan se ud. I Amerika har de 3 store banker: JP Morgan Sachs, Morgan Stanley og Goldman Sachs valgt at der skal udbetales i omegnen af 148.000.000.000 kroner i bonus til deres 119.000 ansatte. Hvad der svarer til 1.200.000 kroner til hver (Ikke at jeg tror det fordeles så ligeligt). Det mest interessante ved den historie er selvfølgelig at de for ganske kort tid siden var i svare kvaler og måtte få en masse penge fra skatteborgerne. Ikke mindst fra de mange fattige og middelklassefamilier, der bestemt ikke henter den slags penge hjem om året. Ikke desto mindre skal et år, hvor konkursen har ligge lige om hjørnet fejres med et brag af en bonus fest. Det er individernes samfund.

Jeg vil i denne omgang slutte her og opfordre til at vi diskuterer hvad et samfund egentlig er, og hvordan vi egentlig ønsker os at leve. Skal vi leve sammen i en sammenslutning af individer, hvor de andre er til for at hjælpe mig? Eller skal vi leve sammen i et fællesskab, hvor vi stræber efter at alle har det godt?

Det kunne jeg godt tænke mig at vide…

/Merlin Von Ranbuch

Nu er det efterhånden på tide at i tager fat i at opføre jer lidt mere etisk korrekt og tager jer lidt af jeres kunder. Jeg er nu de sidste to dage blevet informeret via højtalerne om at alle tog er rettidige. Både på dansk og på engelsk. Det er godt nok en sandhed med modifikationer. God nok var det tog jeg kom med ikke forsinket fra hovedbanen, men de tog jeg skulle have været med var aflyst lige som en lang række andre tog.

Det er meget flot at i kan holde tiden med de få tog der kører, men når halvdelen af togene er aflyst, er det altså ikke noget i burde prale med. Jeg kan ligeledes fortælle jer at ud fra et kommunikationsteknisk synspunkt så er det en total mangel på respekt for jeres målgruppe. Vi, jeres kunder, sidder jo ikke blot og lapper jeres tomme ord i os og glæder os over hvor rettidige i er, men er derimod udemærket klar over, hvor mange tog der er forsinkede. Jeg kan love jer for at der bliver rystet meget på hovedet på perronerne disse dage.

Jeg vil derfor bede jer, både for min og jeres egen skyld: STOP DE TÅBELIGE ANNONCERINGER, DET ER AT PISSE FOLK OP OG NED A RYGGEN!

Måske i skulle have jer et nyt slogan, må jeg foreslå: Dsb – på kanten af sandheden.

Håber i snart tager jer lidt sammen og får jeres tog tilbage på skinnerne og holder op med alle jeres højtaler chikaner.
–
Best regards,

Merlin Von Ranbuch